Derfor skal du tage bestyrelsesarbejde alvorligt – også i en SMV… Mange tænker, at bestyrelsesarbejde først giver mening i store virksomheder med komplicerede koncernstrukturer, internationale markeder og mange medarbejdere. Men min erfaring viser det stik modsatte: Det er netop i de små og mellemstore virksomheder (SMV’er), at et aktivt, velfungerende bestyrelsesarbejde kan gøre den største forskel.
At skabe retning
Hvorfor? Fordi der sjældent er tid til og fokus på et strategisk beredskab. Og fordi både ejerledere og direktører ofte står alene med de afgørende beslutninger, når tempoet er højt, mulighederne mange – og konsekvenserne store.
Et professionelt bestyrelsesarbejde handler ikke kun om strategi, opfølgning og kontrol. Det handler også om at skabe retning, styrke ledelsesrummet, og sikre, at der bliver truffet kloge valg – også når det blæser. I SMV’er bliver det ofte ekstra tydeligt, hvor vigtigt det er at kunne stå fast, når forretningen presses udefra – eller indefra.
Mod til udvikling
I mit arbejde som bestyrelsesprofessionel har jeg gennem årene været med til at styrke netop det strategiske ledelsesrum i danske industrivirksomheder, byggevirksomheder og tekniske SMV’er. Vi arbejder med struktur og overblik, med mod til udvikling, og med det at gøre en forskel – ikke kun for bundlinjen, men også for kulturen og retningen i virksomheden.
Et velfungerende bestyrelsesarbejde skaber:
-
Klarhed i ledelsesrummet
-
Bedre beslutninger
-
Større mod til udvikling
Det er grunden til, at jeg mener, bestyrelsesarbejdet skal tages alvorligt – også i SMV’er. Måske især her.
Læs mere om, hvordan jeg arbejder med strategi og bestyrelsesledelse i danske SMV’er: grandelag.net